Milling Hotel Park
Hold din næste konference i Middelfarts unikke og historiske hospitalsbygninger fra 1916, hvor fortidens vingesus møder moderne konferencefaciliteter.
Hold din næste konference i Middelfarts unikke og historiske hospitalsbygninger fra 1916, hvor fortidens vingesus møder moderne konferencefaciliteter.
Milling Hotel Park ligger perfekt placeret i hjertet af Middelfart – tæt på stationen, byens liv og den hyggelige havnefront med udsigt til Lillebæltsbroerne. Og selvom hotellet ligger i byen, er naturen og grønne områder også lige udenfor døren. Det giver både gode muligheder for at arrangere aktiviteter udendørs og for at bruge byens kulturtilbud.
Hos Milling vil I opleve et personale, som står på stikkerne for at hjælpe jer og sikre, at I får en god oplevelse fra start til slut. Nyd jeres måltider i det glasoverdækkede område, der er blevet bygget til i midten af det trelængede originale byggeri. Her er der både lyst, højt til loftet og en snert af rustik orangeri-stemning, som sætter en hyggelig atmosfære.
“Her er gæsten bare i centrum. Vi kommer her jævnligt, netop fordi alt fungerer her. Personalet er mega venligt. Værelserne gode og rene. Maden er dejlig, og som noget unikt er der altid kaffe og softice. Om eftermiddagen endvidere kaffe med flot kage- og frugtbord. Morgenmaden har både varme og kolde retter, og om aftenen fik vi denne gang grillmenu. Næste gang vi gæster Fyn, bor vi igen på dette, for os, helt perfekte hotel.”
Gæst, Tripadvisor
Mulighederne er mange på Comwell Middelfart, som er et hotel, der er særligt specialiseret i møder og konferencer – og i at sikre det optimale udbytte af netop dit arrangement.
Med hele 23 møde- og konferencerum og 2 store halls er mulighederne mange, og I kan få tilpasset lokalerne præcis, som I ønsker. Hotellet har en varm og imødekommende atmosfære og er indrettet med moderne skandinavisk interiør. Nyd udsigten til havet, bliv forkælet i hotellets restaurant og bar, eller træk lidt frisk luft på den store terrasse.
På Comwell Middelfart får I hjælp til at skabe de bedste rammer for meningsfulde møder, uanset om I er få eller flere hundrede. I får tilkoblet en MeetingDesigner, som følger jer fra start til slut – og som sørger for at rådgive jer, stå for alt det praktiske og stille de rigtige spørgsmål, så I kan få et arrangement, der er skræddersyet til jeres agenda og ønsker.
”Vores mangeårige gode samarbejde med Comwell Middelfart har stor betydning for vores kursister og vores daglige opgaver omkring kursusafholdelse. Vi bliver altid mødt af et venligt, imødekommende og fleksibelt personale, der står parat til at løse opgaver af enhver art.
Som kursusudbyder har det været vigtigt for os at få en samarbejdspartner, der kan opfylde vores specielle behov, som svarer hurtigt på vores henvendelser, er fleksibel og imødekommende og har kontaktpersoner, som kender os, vores behov, ønsker og kurser. At faciliteterne, både værelser og lokaler, er rene og pæne og forplejningen god er naturligvis også vigtigt. Alt det har vi fundet hos Comwell Middelfart, og vi glæder os i hverdagen over vores samarbejde med dem.”
Vibeke Bræstrup og Line Funch Simonsen
Kursussekretærer, Komiteen for Sundhedsoplysning
På Hindsgavl Slot er du og dine møde- og konferencedeltagere garanteret en oplevelse ud over det sædvanlige. Nyd en dag med sublimt værtskab, hvor alle medarbejdere står til rådighed for at indfri selv jeres vildeste ønsker.
De smukke slotsstuer, de moderniserede fløje og den renoverede lade med de majestætiske bjælkekonstruktioner tilbyder de perfekte rammer for alt fra møder, konferencer og kongresser til produktlanceringer, firmafester og udstillinger. Her får I forkælelse for alle sanser – herunder udsøgte smagsoplevelser fra køkkenhaven og Slotskøkkenet, som serverer mad med stort fokus på bæredygtighed, høj kvalitet og mindre madspild.
Hindsgavl Slot er specialister i at planlægge særlige arrangementer i alle størrelser. Her er der tænkt på det hele – og skulle der opstå uventede udfordringer eller nye ønsker undervejs, findes der lynhurtigt en løsning. I får jeres egen faste kontaktperson, som følger jer fra første kontakt, gennem planlægning og afvikling og til vi siger ”på gensyn”.
”Det er en stor fornøjelse at gennemføre aktiviteter på Hindsgavl Slot. Vi oplever et konferencested, som fungerer topprofessionelt på alle planer fra start til slut.”
Danske Advokater