Naturcenter Hindsgavl
Aktivitets- og naturcenteret er en del af Naturparken Hindsgavl Dyrehave og er et fyrtårnsprojekt inden for miljøbevidst byggeri og integreret energidesign.
Aktivitets- og naturcenteret er en del af Naturparken Hindsgavl Dyrehave og er et fyrtårnsprojekt inden for miljøbevidst byggeri og integreret energidesign.
Det er ikke mange oxfordsko og høje hæle, der træder over dørtærsklen på Naturcenter Hindsgavl – stedet er derimod perfekt til uformelle møder, hvor fx walk-and-talks er en del af dagens program. I kan også booke en guidet tur med en naturvejleder, som kan fortælle jer om områdets fugle, biodiversitet, spiselige planter, eller hvad end, I måtte have interesse for.
Naturcenter Hindsgavl er opført i 2012 som det man kalder et ”passivhus”, og det flotte byggeri har været med til at hæve barren for grønt byggeri. Bygningen, som vokser ud af det bakkede landskab, er det naturlige omdrejningspunkt for mange aktiviteter på Hindsgavl-halvøen. I området omkring centeret finder I både udkigspunkter, gode picnic-steder og hyggelige bålhytter, hvor I kan komme hinanden ved.