Udsigt ud over lillebælt til lillebæltsbroen

Giv dine gæster en pause, de husker

Kombinér det faglige program med oplevelser og gruppeaktiviteter, der både kan give ny energi og styrke sammenholdet – og ikke mindst give et mentalt afbræk, der forbedrer koncentrationen og produktiviteten, når I genoptager arbejdet.

Kostien i Middelfart

Fra PowerPoint til bølgeskvulp

Med 117 kilometer kystlinje og noget af landets skønneste natur, er der højt til loftet i Middelfart.

Middelfart indbyder til alt fra tænksomhed til teambuilding, fra refleksion i vandkanten til rappelling i trætoppene og fra morgendukkert i bæltet til majestætisk udsigt fra toppen af den gamle Lillebæltsbro.

Få hjælp til et skræddersyet program

Har I brug for luft, ny inspiration, teambuilding eller andet enten før, under eller efter dagens program? Alle Middelfarts 15 møde- og konferenceværter står til rådighed for at hjælpe med at skabe en mindeværdig oplevelse for dig og dine møde- og konferencedeltagere.

Middelfart er stor nok til at rumme hele 2.900 konferencegæster, men lille nok til at have et tæt samarbejde på tværs af venues og aktører i og omkring Middelfart. Det betyder, at du altid kan få hjælp til at skræddersy dagens program, og få de bedste anbefalinger til ture, aktiviteter, spisesteder, kulturoplevelser eller skjulte perler i den smukke natur, der omgiver byen.

Mad i Middelfart

Forretning eller familietur?

Middelfart er en hyggelig købstad, hvor fynsk charme og historisk arkitektur møder moderne innovation og en smittende virkelyst. Uanset om du mangler aktiviteter til et erhvervsarrangement eller vil skabe mindeværdige oplevelser med venner og familie, så har området masser at byde på.

Udforsk f.eks. områdets inspirerende museer, gallerier og butikker eller lokale vin- og gourmetoplevelser – eller slap af på et af de mange lækre hoteller.

Trænger I til lidt mere action, byder området på mange former for sejlads på Lillebælt eller Bridgewalking højt over vandet.